| |  | |
| | Kafeen skal være velsignet! | |
| | Gud ske Lov for Sofahjørnets Fløjl! | |
| | Jeg omfatter min Kellner med Sympati, | |
| | jeg sidder sval og barberet ved Bordet, | |
| | finder Stangen under det med Fødderne | |
| | og spiler Næsen mod Dugens kyske Klorlugt | |
| | | |
| | Giv mig en Bajer! | |
| | Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad. | |
| | Det er isafkølet, og det fraader af kulsyre, | |
| | Død og djævel, hvor mine Tænder længes efter det! | |
| | Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser paa Afstand! | |
| | Jeg vil begrave mig i en Slurk ... | |
| | Jeg var tørstig... i aftes, hvordan var det? | |
| | | |
| | Nu har jeg det godt. | |
| | Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig. | |
| | Først spiser jeg et med Æg og Sild - | |
| | O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove! | |
| | Derpaa sætter jeg Tand i et ungt skært Stykke med Steg, | |
| | og her fordyber det Smagen, at jeg tier. | |
| | Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende. | |
| | Osten knytter Stemningen af forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte. | |
| | | |
| | Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen, | |
| | som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske. | |
| | Se den spiller, den ler klart, | |
| | jeg holder den op som en stor levende Diamant, | |
| | Kornbrændevin, kort sagt, Danmark! | |
| | Her sidder jeg og bereder mig på det bedste Øjeblik. | |
| | Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes på Gaden. | |
| | Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende | |
| | Skaal! | |
